Egentlig er det meget nemt. Uanset hvor gammel ens barn er så skal barnet have sin egen e-mail adresse og sit eget Apple ID. Det Apple ID bør man så som ansvarlig voksen naturligvis putte ind i Family Sharing. Så kan man styre hvad der foregår.
Jeg er helt med på at både Apple og fx. gmail har regler om alder for brug af Apple ID og en mail konto. Men de regler duer bare ikke til virkeligheden og man skaber unødig bøvl, hvis man af nemhed vælger at lade ens barn bruge en voksens Apple ID. Det er virkelig noget rod.